function minlinie(){
frem(400);
drej(175);
}
ny
base
frem(-200)
for(i=0;i<100;i++){
minlinie();
}
Prøv at taste ovenstående ind.
Prøv at ændre på tallene.
Hvad sker der når man ændrer frem(400) til frem(100)?
Før en funktion kan bruges skal man starte med at erklære (definere/oprette) funktionen øverst i koden.
Funktionen skal have et navn. Her kaldes den minlinie. Hvad sker der hvis du kalder den noget andet? Efter funktionsnavnet skriver man i parantes hvilket input funktionen skal ha. Her er parastesen tom da funktionen ikke skal have noget input.
Alt det der skal foregå inden i funktionen skal skrives inde mellem to ”tuborg” paranteser. Så kan programmet se hvor funktionen starter og hvor den slutter.
Her er der kun to kommandoer inde i funktionen:
frem(400);
drej(175);
Efter funktionen skrives selve programmet.
Her starter vi med ’ny’. Det er en kommando er rydder skærmen.
Den næste kommando ’base’ sætter blyanten i midten af papiret.
Kommandoen ’frem(-200) flytter blyanten -200 pixel. Prøv at flytte blyanten et andet sted hen.
Den næste linie er en såkaldt forløkke. En forløkke en en kontrolstruktur der sætter noget i gang under visse betingelser og stopper dem når disse betingelser er slut.
I forløkken står der at vi starter med at lave en variabel der hedder i og denne sætter vi til en start lig med 0. Efter semikolonet skriver vi at betingelsen for løkken er at at den kun gælder så længe i er mindre end 100. Prøv at ændre den betingelse til i<10. Dernæst skriver vi i++. Det betyder at vi lægger 1 til i – og det gør vi hver gang vi går en tur igennem forløkken. Inden i selve forløkken står der det der skal ske mens ’i ’er mindre end 100.
Her kalder vi funktionen ’minlinie’.
En funktion kaldes eventuelt med nogle inputværdier. Men som vi så, skal funktionen ’minlinie’ ikke have nogen inputværdier (parametre). Vi skriver derfor bare funktionen efterfulgt af en top parantes. minlinie();
Forrige .....Næste: NEJ der er ikke mere - eksperimenter selv, kig evt. på eksemplerne der er indbygget i pastelsnak. Nu ved du det vigtigste om programmering - det er en form for dovenskab. Lav instruktioner til en computer hvis du ikke vil gøre arbejdet selv. Lav en for-løkke hvis noget skal gentages. Lav en variabel hvis noget skal huskes eller regnes på undervejs. Lav en funktion hvis der er noget som skal gøres på cirka samme måde flere gange.
Der er også en FAQ